Gå videre til hovedindholdet

7 års fødselsdag

Ja det var hvad vi brugte dagen til herhjemme igår :0)
Tænk engang at min "lille" søn nu er blevet hele 7 år! En glad skoledreng, med gode kammerater og en stor interesse for fodbold.. "Mor - jeg må bare sparke til alt der er rundt" - og det gør han så - smiler..



Det var en rigtig hyggelig dag med familien til aftenkaffe og kage og på søndag bliver huset fyldt med glade børnestemmer, når drengene fra klassen kommer på besøg.

Vi har indkøbt lidt forskelligt fødselsdagspynt til børnefødselsdagen og pakken ligger nu og venter på posthuset - vi har været en tur forbi her. De har et fint udvalg i servietter, kopper mv. og så kan man nøjes med at købe det antal man skal bruge - god ide synes jeg.. Sønnen har,ikke overraskende, valgt fodboldtema ;0)

Igår aftes var fødselsdagsbordet dækket helt traditionelt med fødselsdagsflag - både på servietter, men også med små træflag jeg havde drysset over bordet.. Jeg kan godt li' de små detaljer, der lige giver prikken over i'et..

På fødselsdagsbordet havde jeg sat perlehyacinter i Latte kopperne fra Green Gate.
Synes de røde kopper passede så fint til fødselsdagsbordet..

Sønnen er ikke så glad for lagkage, men havde fundet en børnelagkage i en af mine bagebøger, han synes så lækker ud. Den lovede jeg at lave og resultatet kom til at se sådan her ud:

Chokoladebunde lagt sammen med en creme af nutella og flødeskum og bananskiver! Pyntet med smarties, flag og lys.
Ja man skal nok ikke være sukkerforskrækket med sådan en bombe - dog kan jeg fortælle at den kun kan spise i små mængder ;0)
Selv er jeg er mere begejstret for vores traditionelle "voksenlagkage". Lyse lagkagebunde lagt sammen med hindbær, hakkede mandler og en slags råcreme. På toppen af lagkagen ligger en top af marenges - UHM! Frisk og ikke for sød.. Desværre fik jeg ikke taget noget billede, inden den blev spist..

Har du mon en favoritlagkage??

Kommentarer

  1. Tillykke - ja de blir' alt for hurtigt store ...

    SvarSlet
  2. Tillykke med din søn : )

    SvarSlet
  3. Stort tillykke:-) min datter bliver 6 år på fredag, så hos os er der også fødselsdag for børn på søndag.
    Kh Christina

    SvarSlet
  4. åhh ja 7, det bliver min søn også til maj og han spiller også fodbold, alt i hans verden er også fodbold.
    Han spiller i Rishøj IF ved ØLsemagle i Køge hvor spiller din? i Strøby?
    Fine billeder og godt I have en god dag.
    mvh Tine

    SvarSlet
  5. Et forsinket stort tillykke til din søn.
    Det er en spændende side du henviser til.
    Nutellalagkagen ser da bare for lækker ud.
    Min favorit er othellolagkage, men den du beskriver lyder da også meget interessant
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  6. Tak for aøde kommentarer :0)

    Tine - hvor skægt de er så tæt på hinanden.. Han spiller i Enderslev eller EVIF som det er forkortet - men Strøby var et godt bud ;0)
    Sjovt som deres verden er fyldt med fodbold - han kan bare elle navne og klubber - jeg kommer virkelig til kort - smiler..

    Kirsetn - Åh ja othello lagkage er bestemt heller ikke af vejen - mums!

    Rigtig god aften til jer alle
    KH.

    SvarSlet
  7. Tillykke med din søn! Hvor ser lagkagen superflot ud! En rigtig børnelagkage!

    Hav en dejlig weekend! :-)
    Kh Solsikke

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense...

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil....

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.