Gå videre til hovedindholdet

Blandede glimt

Så er påskeferien startet for den øvrige del af familien - jeg må lige vente lidt med et par fridage, da butikken holder åbent her i påsken..
Det gør nu ikke noget - det føles stadig som lidt fri, når vi kan vågne stille og roligt og ingen skal op og afsted ;0)


Jeg har haft et par veloverståede workshops i butikken - noget, jeg som bekendt holder meget af at have.. der har både været en børneworkshop og en voksen én af slagsen.. 


..der blev lavet påskeharer og æg hos børnene og kranse og dekorationer hos de voksne.


I fredags fejrede vi yngstebarnet, der blev 10 år! Hold op, hvor havde hun glædet sig til den dag ❤ 
Vi havde besøg af familien om aftenen - en rigtig hyggelig dag - Citat - .." det har været den bedste fødselsdag.." ;0)


Vi har tilgengæld også haft en knapt så hyggelig begivenhed. Vi har nemlig sagt farvel til vores dejlige tro følgesvend gennem 9 år - vores labrador Pluto.


Nu kunne han desværre ikke mere.. han havde længe døjet med ondt i benene og nu var det desværre tid til at tage den tungeste beslutning, man kan tage, når man har dyr.. men nu har han fået fred ❤
Vi har været meget bekymret for hvordan vores anden hund, ville tage det. Men han tager det nu forbavsende godt - heldigvis..

Nu ser vi frem til nogle dejlige påskedage sammen 
 - Rigtig god påske til jer derude ..

Kommentarer

  1. Det gør mig ondt med Pluto, det en tung vej, og et stort ansvar der følger med de kære dyr.

    Tillykke med yngste barn, håber ikke det med Pluto formørket dagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak.. ja det er meget tungt, når den beslutning skal tages..
      Vi havde heldigvis nogle dage til "at komme os på", så fødselsdagen ikke blev alt for præget af det..
      Rigtig dejlig påske til dig..

      Slet
  2. Åh...det er SÅ hårdt at sige farvel til et højtelsket dyr. Men nu har han ikke ondt i benene mere og springer sikkert rundt i hundehimlen :)

    Tillykke med yngstebarnet - en 10års fødselsdag er noget helt særligt. Jeg kan stadig huske min. Den allerbedste gave var min første kassettebåndoptager med radio. (Min mors aflagte).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja..det er hårdt! Men du har ret - nu har han ikke ondt og springer helt sikkert rundt i hundehimlen ;0)

      Tak - ja det var en særlig dag.. Kassettebåndoptager..det var tider ;0) mon ikke vi er mange der kan huske, at sidde og trykke stop og start - samt rode med båndsalat!!..smiler..
      Rigtig god påske til dig Esther..

      Slet
  3. Hjerteligt Tillykke til den 10 årige og godt det var den bedste dag ;)
    Så sød den lille påske hare er.
    Det gør mig ondt I har mistet Pluto. Det er noget af det værste at sige farvel til de firbenede venner. Men godt I er ansvarsfulde og tænker på hunden.
    Ønsker jer en fortsat god påske

    Knus, Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lone - ja, det er dejligt, når dagen bliver lige som man håber :0)
      ..ja det er det værste, ved at have dyr - men synes også man er forpligtet til at sige ordenligt farvel - og på rette tidspunkt, selvom det gør ondt!

      Dejlig påske til dig
      Kram

      Slet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.