Gå videre til hovedindholdet

Skønne rabarber

I sidste indlæg fortalte jeg om, hvordan vi var igang med at afprøve en opskrift på syrensaft. Den har nu trukket færdig og er prøvesmagt..lidt til den bitre side, men jeg er lidt bange for, jeg fik ladet den trække lidt for længe og den dermed optog for meget af citron og lime smagen.. Men jeg kunne sagtens finde på at lave det igen..


Nå..men det er ikke det eneste saft, der er blevet lavet herhjemme. Som altid har jeg nemlig lavet rabarbersaft - og det er nok min personlige favorit forårsdrik :0)  - og jeg kan (næsten) have den for mig selv..


Jeg bruger opskriften fra "Den grønne syltebog". Det er den opskrift på rabarber lemonade og så tilsætter jeg en vaniliestang til opskriften. Et lille tip fra min svigerinde ;0)
Lemonaden skal fortyndes med vand ( nogen har nævnt at man kan bruge danskvand eller hvidvin, men det har jeg altså ikke selv prøvet ).

De frugtstykker / kompot der bliver tilbage, når man har siet saften fra, har jeg denne gang brugt til at komme i nogle muffins. Man kan også lave marmelade af det.

Jeg brugte:
2 æg 
3 dl sukker
 - der blev pisket skummende.
Herefter tilsættes 100 g smeltet smør, 3 dl. mel og 1 tsk. bagepulver.
Herefter blandede jeg ca. 200 gr rabarberkompot i, samt ca 80 gr. marcipan.

Jeg fordelte dejen i muffinsforme og bagte kagerne ved 175 grader (varmluft) i ca. 15 min.
Jeg havde en rest flødeskum tilbage i køleskabet, som jeg puttede ovenpå kagerne - uhm.. dét kan anbefales ;0)


Velbekomme 



Kommentarer

  1. Tusind tak for tilbagemeldingen på din saft. Jeg har nøjagtig samme forhold til min syren saft.
    Lidt til den bitter side og den har kun trukket tre døgn.
    Sidder lige nu og pusler med et indlæg omkring den....
    Rabarber saft er fantastisk, men det er at jo med rabarber i mine øjne. Elsker bare den smag!

    Rigtig skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet
  2. Uhmmm de kager lyder utroligt lækre. Og rabarbersaft er vist manges yndlings forårs drik, og selvfølgelig også min 😉 mine rabarber er bare så små og tynde i år. Tror vi flyttede dem for et par år siden, og det var vist dumt. Så de må flyttes igen. For rabarber er da ikke til at undvære.
    Rigtig god dag ☀️

    Lone

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.