lørdag den 5. december 2015

Så er december skudt igang ♥

Så er december startet og herhjemme breder julehyggen sig stille og roligt..


I køkkenet er der røde farver - som det hører sig til i december 


Kalenderlyset var på plads 1. december og det samme var dette års kalender historie. Vi læser et kapitel hver morgen - en hyggelig måde at starte dagen på..




Nisserne er også flyttet ind på tallerkenrækken, sammen med et lille juletræ. 
Elsker Maileg nisserne og det kan nok ikke helt udelukkes, at der kommer en ny nisse til samlingen i år.


Julesokkerne på trappen er også fra Maileg, men det er altså Gårdejeren, der er faldet for dem og derfor fik dem i gave sidste år.




I år har trappen fået en ny lyskæde - nemlig en hvid en. Det ser lidt pænere ud, når nu trappen også er hvid, synes jeg.


I døren til stuen er en mistelten kommet på plads og forhåbentlig bliver der indkasseret lidt ekstra kys, på den konto ;0)

Foreslog ellers sønnen at hænge en på hans værelse, når hans (pige) venner kom på besøg - det var han ikke helt enig i - smiler..

I denne weekend kommer der lidt mere julepynt op i huset ( og måske udenfor, hvis ellers vinden lægger sig lidt!) og så skal vi have lavet lidt lækkert juleguf - måske havregryns -kugler eller pebernødder. Du kan finde vores opskrifter lige her .




3 kommentarer:

  1. Sikke nogle skønne julesokker! Her er vi også gået lidt i gang med julepynten, og efterhånden kommer der mere :-)

    SvarSlet
  2. Øj er helt forelsket i sokkerækken, hvor fint!

    - Anne
    www.venterpaavin.blogspot.com

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥