Gå videre til hovedindholdet

Træhytte #1

I januar havde sønnen fødselsdag - 9 år blev han - og han fik en fantastisk gave af sin mormor og morfar. Et gavekort på en træhytte, samt svævebane :0) Gavekortet kunne indløses når det blev forår og han og morfar skulle bygge hytten sammen..

NU er det forår - og i weekenden blev "Projekt træhygge" sat i gang ;0)
Her kommer lidt billeder..
 
 
Først skulle det helt rigtige sted findes. Herefter blev der sat stillads op, så de kunne arbejde sikkert..
Træhuset sidder 3 meter oppe - eller det vil sige gulvet er 3 meter oppe. Hertil kommer selve hytten, hvor der er en lofthøjde på 1,5 meter.. Jo sikkerheden skal være i orden i de højder ;0)
 
 
Herefter knoklede de på hele weekenden - kun afbrudt af drikke og spisepauser..
 
 
Søndag kom der tag på - og der blev selvfølgelig holdt et lille rejsegilde..
Der kom også vinduer i - 2 stk. Efter billedet herunder blev taget, nåede de faktisk også at sætte midlertidig afdækning på siderne, så man ( læs sønnen, for mor har ingen adgang - smiler..) sidde i tørvejr og hygge..

 
Behøver jeg sige det var en noget stolt - og træt knægt, der kravlede ned fra stigen søndag eftermiddag :0)

Næste gang de to tager fat, bliver det med sidebeklædning og tagpap. Jeg skal nok komme med opdatering om projektet..

 


Kommentarer

  1. Det er da den allerbedste gave man kan forstille sig i 9 års fødselsdagsgave!! Hvor ser den bare fin ud!

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare fint! Det var en god gave :-)

    SvarSlet
  3. Sikken en skøn gave og få, der vil han få mange skønne timer til at gå.

    Kig lige forbi min blog, der er noget du skal se ;-)

    Ha´en dejlig dag.

    Knus Susi

    SvarSlet
  4. Sikke en flot hule i træet! Sådan én har vi også, det var sjovt at lave den og indrette i og rundt om, men nu hvor det er "færdigt", bliver den brugt meget lidt - for ikke at sige slet ikke :-( Jeg husker det godt fra min egen barndom, hvor vi lagde en masse energi i processen, vi skabte og planlagde, hvorefter vi forlod bygningsværket til fordel for andre projekter! Men måske er drenge anderledes? Det ser i al fald superfedt ud, det morfar og knægten har gang i - jeg håber, den vil gøre lykke længe!

    SvarSlet
  5. Hej Søde

    Sender du mig lige din mail adresse, så jeg kan sende den til Gabrielle.

    Knus Susi

    SvarSlet
  6. Ih hvor ser det spændende ud! - Hav en god dag!

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.