søndag den 22. januar 2012

Haveplaner

Den sidste uges tid har jeg sådan on-off været henvist til sofaen pga. en noget vedholdende forkølelse-influenza-virus ting !! Energi niveauet har ikke været på det højeste, men jeg har udnyttet tiden til at søge lidt haveinspiration..

På bordet ved siden af mig har det derfor set sådan her ud:

..og derudover har der ligget diverse blade på gulvet og jeg været på rundtur i blogland og besøgt nogle af alle de inspirerende havebloggere..

Efter at have renoveret indendørs i lidt over et år, tænker jeg at nu er det for alvor er tid til også at kigge lidt nærmere på haven..
Vi har været lidt igang som I ved - med træfældning mv. men ellers har det også været vigtigt for mig at se og opleve haven igennem de forskellige årstider..

I år kunne jeg godt tænke mig at se lidt nærmere på denne del af haven:

Klik evt. på billedet for at gøre det større
Billederne her i collagen er taget oppe fra lillepigens værelse..

Det er det aflange bed ud mod vejen, samt bedet ved siden af, jeg gerne vil have lavet i år.
I bedet mod vejen står lige nu nogen buskbum og så er der lidt bunddække. Nogen træer og lidt buske.. Jeg vil gerne flytte buskbum buskene lidt ind i midten af bedet og så tænker jeg at plante roser, hortensier og nogen stauder..

Bedet til højre ligger centralt i haven. Der er græs sti hele vejen rundt om. I bedet her findes det store træ i midten ( som jeg ikke helt ved hvad er..), en troldhassel, buskbum og forskellige stauder..
Her kunne jeg ligeledes godt tænke mig roser, storkenæb, pæoner mv.
Jeg har sat en del tulipanløg i dette bed..

Billedet her er taget fra haven og ud mod vejen ( læs indkørsel..).
Træstubbe mv. skal selvfølgelig væk, men det er bl.a. de her buskbum jeg tænker skal rykkes længere ind mod midten..


Her det centrale bed set fra jorden af..
Forresten er der også 2 store bambus i dette bed - dem ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene om...

Håber I kan danne jer et indtryk, det er lidt svært med billeder synes jeg..

Jeg glæder mig til at skulle igang, men synes det er vigtigt at have en god plan inden jeg kaster mig over projektet og shopper amok på planteskolen ;0)

Hvor søger du inspiration henne?

3 kommentarer:

  1. Det bliver spændende for dig at komme i gang med haven :-)
    Jeg henter inspiration mange steder. Jeg læser en masse havebøger, og læser rigtig meget om planter. Så er der blade, nettet, foredrag, havebesøg som både kan være private, men også offentlige parker.
    Jeg har også øjnene åbne, når jeg går tur, af og til ser jeg en flot detalje, som måske kan bruges.
    Jeg gemmer alle indtryk på min indre harddisk, også former ideerne sig, når jeg får brug for det. Det er sjovere for mig selv at sammensætte, end kopiere hvad andre har lavet :-)

    SvarSlet
  2. Rie Post har skrevet ´Den dovne have´, den er god. Laila Sølager har også skrevet flere gode.

    Min størte inspiration får jeg nok fra det jeg ser, når jeg besøger åbne haver, venner med samme interesser.

    Den økologiske have i Odder, Lille Malund ved Klovborg er skønne steder at få idéer. Meget forskellige haver.

    Dejligt at se med, håber du er frisk igen.

    SvarSlet
  3. Jeg kom bare lige forbi.
    Gode billeder fra din have.
    Vi glæder os hvis alle til at komme i gang.
    Tak for kigget.

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥