Gå videre til hovedindholdet

Efterårs gåtur

I øjeblikket synes jeg min kalender er noget fyldt op med eksamenslæsning, div. arbejdsopgaver og så renovering af Gården - og snarlig flytning.. Jeg nyder derfor hvert øjeblik jeg får, hvor det ikke er disse ting der er på programmet. Og dagen idag været en af dem..

Lillesøster og jeg var alene hjemme hele formiddagen. Farmand knoklede løs på Gården og storebror var sendt afsted til fødselsdag hos en klassekammerat..
Efter at have nulret lidt rundt, pakkede vi den trehjulet med det mest nødvendige ( en kurv, vandpistol og lillesøsters elskede pony - smiler ) og så gik vi på kastanjerov ved præstegården.. Ren råhygge :0)

Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser hende cykle afsted på den trehjulede.. Jeg kommer sådan til at tænke på "Jern Henrik", når han cykler afsted med cyklen fyldt med slangebøsser mv...

Vi hilste også lige på gederne, der bor ved plejehjemmet.. Hyggeligt at stå og snakke lidt med dem.
Gederne er i øvrigt et yndet udflugtsmål for byens dagplejere.. Tænker det også giver lidt for de ældre at se ungerne lege og hygge sig. En godt lille lokalsamfund :0)


Smukt ser det ud, det store kastanjetræ..

Det er i øvrigt ikke kun kastanjer, der er blevet samlet i weekenden. Jeg har også fået klippet nogle af de fine rønnebær ude på Gården..
Tænker jeg vil bruge dem til en lille udendørskrans..

Senere på dagen, da familien var samlet, drog vi afsted til familefødselsdag og havde en dejlig eftermiddag sammen..
Nu slapper Gårdejeren og jeg af, inden ugen starter igen imorgen..

Håber du har haft en dejlig weekend

Kommentarer

  1. Det lyder rigtig hyggeligt, jeres tur med den trehjulede:) Vi har været hjemme hele weekenden, uden de vilde aftaler- Skønt, har det været!! Der har været god tid til hygge med børnene, og min symaskine har også fået lidt opmærksomhed :)

    SvarSlet
  2. Ej hvor ser det hyggeligt ud, med cyklen pakket.
    Glæder du dik ikke til at skulle flytte?
    kram fra Jo

    SvarSlet
  3. Hej med jer

    Fru hygge - dejligt at have en hjemme weekend - det er dejligt når der er tid til det hele - og ja jeg tror da nok din symaskine har fået lidt opmærksomhed - smiler..


    Jo - du kan tro jeg glæder mig til at flytte :0) Jeg er begyndt at pakke nogle af tingene i flyttekasser og så tror jeg at vi tager lidt ad gangen.. Men nu nærmer tiden sig også - ENDELIG ;0)

    Kram herfra

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.