Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Tøsetur

I sidste uge havde børnene vinterferie og jeg bliver nødt til at vise jer billeder fra den cafe, datteren og jeg besøgte sammen med vores lille niece og hendes mor. Der var lagt op til den helt store tøsetur - sønnen havde jeg været i biografen med aftenen forinden, for så meget glimmer, lyserød og enhjørninger, var vist ikke lige ham..smiler.. ..og glimmer, pasteller og enhjørning var der masser af - jeg har aldrig oplevet noget lignende!  Cafèen vi besøgte var "Unicorns and Rainbows"  i København. En lille bitte cafe, der serverer små marengsskys, isdesserter og lidt andre lækkerier.  Det hele i et lyserødt tema, som vakte stor begejstring hos de to tøser 💜 Det var særdeles gennemført og en fin oplevelse for pigerne  - ja, nu egentlig også for de voksne..  Der var masser for øjet at se og gå på opdagelse i.. ..og den varme chokolade og isdesserten var nu heller ikke så tosset 🍧😉 En fin lille cafe med et gennemført koncept - og helt klart et
Seneste opslag

Fra yt til nyt

  En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe.  Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem.    Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint..  og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt.  Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken.  Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks.  Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering.  Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert.  Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede solgt! Dejligt at kunne giv

Hej igen..

Så er det vist på tide at vende lidt tilbage til "blogland".  Et nyt år er startet og januar er faktisk allerede gået - eller overstået, om du vil!! For hold da op, det er ikke mange solskinstimer, der har været. Lysten til at "gå i hi" har været stor.  Men når så solen endelig kigger frem, er det bare med at komme ud og nyde den og få lidt D-vitaminer ☺ Livet går sin gang her på gården..  I januar holdt vi fødselsdag for ældstebarnet, der nu er hele 15 år!  Fødselsdagen blev fejret af både familie og venner og gildesalen kommer rigtig til sin ret nu..  Der er blevet lavet de fedeste plankeborde - men de fortjener deres helt eget opslag, så dem må I lige vente med at se..  I det nye år står den på færdiggørelse af igangværende projekter og så er der et par på tegnebrættet ☺ Efter en stille periode i butikken i januar, er der igen ved at være travlhed, med nye lækre varer på hylderne og afholdelse af spændende workshops.   

Juleglimt

Vi skriver 4.søndag i advent idag og alle lysene i dette års advents dekoration er tændt.  De sidste juleforberedelser er ved at være på plads og kun et par enkelte gaver mangler at blive pakket ind.  Idag har min mor, yngste barnet og jeg været på kirkegården for at lægge blomster og sende en ekstra kærlig tanke, til dem der ikke er her mere.. Det er altid lidt hårdt , synes jeg ❤️ I sidste weekend var familien og jeg et smut i Malmø for at hygge lidt..  Det var en noget kold og blæsende fornøjelse, men alligevel ret hyggeligt med de smukke julelys..  .. Også selv om der ikke var noget sne ;0) Det skal man vist lidt længere nord på for at finde.. 

Så blev det december

Huhej, hvor tiden går..  November fløj afsted og nu skriver vi december :0) Julemåneden er godt igang og herhjemme på gården spreder julehyggen sig ❤️ November har været fyldt op med workshops i butikken, lancering af pakke- og advents kalender og herefter indpakning af en masse gaver.. Der er travlhed i min lille butik - men på en god måde ;0) Flere og flere finder vej herud på landet og det er fantastisk! I søndags flyttede vi (min mor og jeg) butikken til byen for en stund. Vi deltog nemlig i julemarked i Køge Hallerne. Selvom det er et stort arbejde at pakke det hele ned og sætte op - og pakke ned igen.., så var det, det hele værd. Det var en rigtig hyggelig dag. Nu er butikken klar til de næste to uger inden jul og står den på juleferie (velfortjent, hvis jeg selv skal sige det.) Det glæder jeg mig til.  I mellem tiden fortsætter julehyggen herhjemme - og jeg håber, jeg kan lokke ungerne til at lave peberkagehus med mig.. Vi må se ;0)

Moskrans

Idag har jeg nydt en lille pause fra arbejdet med at lægge julevarer på butikkens webshop og istedet puslet lidt rundt udenfor. Jeg har et lille arbejdsbord i gården, hvor jeg kan stå og plante blomster mv til butikken, men også være lidt kreativ, når vejret ellers tillader udendørs aktiviteter ;0) På bordet er en mindre samling af lerpotter i forskellige farver og størrelser, mos, kogler mv. og så det fineste insekthotel som min datter har lavet i skolen.   Jeg har længe haft tanker om at lave en tyk krans med pudemos - og det fik jeg så endelig gjort idag. Fremgangsmåden er simpel. Du skal bruge en halmkrans, "hårnåle" af tyk ståltråd ( elefanttråd) og en god portion pudemos i pæne klumper. Klumperne sætter du fast med "hårnålene" på halmkransen, så de dækker hele vejen rundt.   Herefter er det bare at hænge kransen op. Den kan også bruges liggende på et fad, hvis du hellere vil det. Husk, hvis du vil have kransen indendørs

Søndagstur

  Idag har datteren og jeg været på søndagstur på Køge Ås.  Det krævede lidt overtalelse (tror der var dejligt under dynen.. )  Men da vi først kom afsted, tror jeg nu hun syntes det var ret hyggeligt ☺ Det er altså fantastisk at gå i skoven på denne årstid 🍁🍂🍁 - også selvom det småregner lidt..    Vi er begge lidt vilde med de gamle lygtepæle her - der er nærmest lidt eventyrstemning over dem..  Vi kom begge til at tænke på historien om Mary Poppins og lygtetænderne derfra..  I en af de gamle bygninger på Gammel Køge Gård, finder man Galleri Wenneberg.  Her måtte vi naturligvis lige kigge indenfor.  Mange smukke sager og vi gik heller ikke helt tomhændet derfra. Købte nogle fine fotos af en lokal fotograf, men dem må I have til gode at se..  Skønt med sådan en lille tøsetur ❤️ Håber du også har haft en dejlig søndag.