tirsdag den 1. januar 2019

Nytår i det svenske

I år gjorde vi det! 
Pakkede vores lille familie sammen - inkl. hund😉  og fejrede nytår i Sverige. 


Så dejligt - og tiltrængt.
November og december har været travle måneder, synes jeg. Travle på den gode måde, vel at mærke, men nu var det alligevel tid til at lade batterierne lidt op - og jeg må sande, jeg bare er bedst til at gøre det, når jeg kommer lidt væk fra det hele.


Når vi besøger mormor og morfars hus i Sverige, er der dømt familietid fra morgen til aften 💓
Der er intet WI-FI, så vi ser svensk fjernsyn, spiller brætspil og går ture - balsam for sjælen, hvis du spørger mig.
I år var jeg også så heldig at få morgenmad på sengen - HURRA for store børn!



Nytårsaften dækkede vi fint op..


..lavede lækker mad..


... og afsluttede aftenen med min morbrors hjemmelavede kransekage - i år lavede i små transportvenlige stykker. Vi kan ikke holde nytår uden den - det er tradition.
 

Fyrværkeriet var begrænset hvor vi var - tænker at vores hund var temmelig glad for det. Jeg er egentlig heller ikke så pjattet med det.. 


- så yngstebarnets stjernekastere var helt fine 🌟

Idag er vi tilbage her på Gården. Vinden suser udenfor - håber ikke det bliver alt for slemt!
Hverdagen venter lige om hjørnet - men vi er klar - nu med "opladede batterier".


RIGTIG GODT NYTÅR

1 kommentar:

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥