søndag den 22. april 2012

Gårdspladsens forvandling #2

Det er jo ikke fordi der er sket enorme forvandlinger, men lidt har også ret ik ;0)
Vi synes ihvertfald at gårdspladsen er nået lidt tættere på målet  - at blive til en dejlig gårdhave..

I haven fandt vi et lille træ, godt gemt inde i noget af buskadset! Gårdejeren fik gravet det op, og nu har det fået plads midt i gården i en af de gamle zinkbaljer fra laden. Der var en mærkat på træet - der står det er en "Rosenmandel"..kender det ikke, men mon ikke min ven "google" har svaret :0) Det er i hvertfald rigtig fint med små lyserøde blomster..

Derudover er der blevet fjernet ukrudt - alene det gjorde en del!
Så er buskbommen blevet studset lidt og det samme er lavendlerne i zinkbaljen, der også har fået plads her i gården.

Nu mangler vi bare et lille læs perlesten, så der ikke er bare pletter med jord - og så skal jeg have købt lidt flere blomster - ikke den værste opgave at have vel ;0)
Jeg tænker at der skal lidt blomster i bunden ved det lille træ, så skal den tomme zinkbalje på billedet fyldes med blomster - roser eller hortensia?? Har endnu ikke helt besluttet mig.. Og så kunne jeg godt tænke mig lidt krydderurter på et lille bord bag grillen..

- og nå ja! Så slipper jeg vel ikke for at svinge malerpenslen over havemøblerne og sandkassen..

Her følger lidt billeder:

Et kig ovenfra..
Det er zinkbaljen øverst til højre i billedet, der er lavendler i.

Det er zinkbaljen her der skal tilplantes og gerne have selskab af lidt flere kukker..
- og bag grillen ( der hvor katten går ), kunne jeg godt tænke mig et lille bord, som det på trappen, med krydderurter - tror det ville være rigtig fint..

Buskbom med ny frisure
- hmm skal vist også lige have fat i lidt dækbark.. Det ser bare ikke fedt ud med bar jord!

Her lidt billeder tættere på af de smukke lyserøde knopper på Rosenmandlen..


Så jo, jeg er ganske godt tilfreds med hvad der er sket her i gården indtil videre..
Nu drømmer jeg bare om sommer, sol, grill og hvad der dertil hører - Mmm :0)

Rigtig god aften derude

5 kommentarer:

  1. Det er så dejligt,når man kan gå og glæde sig over hver eneste lille skridt man kommer mod det bedre :-))
    Det med de små ændringer, vil også komme til at give os mange små glæder, og det er allerede begyndt :-)

    SvarSlet
  2. Kan sagtens se det for mig, det bliver/er rigtig hyggeligt.
    Knus Jo

    SvarSlet
  3. Det er da blevet flot. Et rosen mandel træ har jeg også og det er rigtig fint.
    Jeg tænker roser kunne da krybe fint op ad muren der i gård haven. Bilka har mange flotte (som Claus Dalby anbefaler) ved ikke om du følger hans blog men der er mange engelse som ikke fåes alle steder men nu i Bilka.
    Jeg har lige købt Constance spy igår i Bilka.
    Thyme har jo også mange flotte der har jeg de fleste af mine roser til haven.

    Klem fra Tine

    SvarSlet
  4. Da vi forelskede os i vores hus, var det nok snarere rosenmandeltræerne hele vejen op langs indkørslen på begge sider, som fik os til at tabe hjertet. De er så smukke, når de blomstrer men kedelige resten af året.

    Når de er afblomstret, skal du klippe dem, så der er omkring 20 cm. tilbage af hver gren, hvorefter de så skyder nye friske grene.... men desværre stadig et helt år til næste blomstring.

    Hvis du undlader at klippe dem, kan du få mandler. Jeg har dog ikke smagt dem - kun set dem på et andet rosenmandeltræ i haven, som jeg undlod at klippe for forsøgets skyld.

    I dag er alle rosenmandlerne væk herfra, fordi en svamp gjorde det af med dem alle over et par år, så jeg går og lurer lidt på, hvad der skal komme som efterfølger.

    SvarSlet
  5. Vivi - ja man bliver glad for de små ændringer og projekter man får færdiggjort :0)
    I har også nået meget og det blliver bare så fint..

    Jo - tak for dine altid søde kommentarer :0)

    Tine - Tak:0)
    Jeg har jo en forkærlighed for roser, så det kunne da godt være jeg skulle kigge forbi Bilka.. og ellers ja, så kan man sagtens blive fristet hos Thyme..
    De har mange fine ting..
    Du kan tro jeg følger Claus Dalbys blog - den er bestemt et besøg værd..

    Frøskuffen _ glæder mig til at se når træet springer rigtig ud. Tak for råd om beskæring, det vil jeg prøve..

    Rigtig god aften til jer alle
    KH:

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥