tirsdag den 31. marts 2015

På en regnvåd forårs(!) dag..

..tjaa det er jo ikke fordi vejret har vist sig fra sin bedste forårs side idag - øv altså! 

Datteren og jeg havde ellers planlagt en dejlig "ose-tur" til byen idag. Det fik vi nu alligevel, men det altså sjovere, når man ikke skal bøvle med paraplyer mv. - til gengæld smager kaffen og den varme kakao måske netop lige lidt bedre, når man frosset lidt ;0)


 På vej hjem, gjorde vi stop hos en lokal gartner jeg har en aftale med, for at hente forårs blomster til butikken.


Nogle af dem fik plads i vores egne krukker her ved hoveddøren..


 - det hjalp da lidt på forårs stemningen - men altså ikke på vejret! I skrivende stund, trommer regnen på taget her på kontoret i udestuen..




 Forhåbentlig bliver det bedre i morgen..


søndag den 29. marts 2015

Påskestemning på kontoret

Jeg er blevet helt glad for at lave små stillebens på bordet her på arbejdsværelset - eller kontoret som det faktisk mest bliver kaldt herhjemme.
Jeg er bruger jo også en del tid her efterhånden. Det er her computeren står og her bruger jeg en del tid til at tjekke emails, passe webshoppen og ikke mindst blogge ;0) - og så er det altså rart, når her er lidt hyggeligt..


Lige nu breder påskestemningen sig i huset og her på kontoret står et fint malet papæg, den gamle emaljekande og et lys med en skøn duft af liljekonval. 


Ægget var et jeg lavede sidste år - du kan se her hvordan. Jeg har plantet en lille hornviol i og pyntet med lidt vagtelæg og hø.
Tror faktisk jeg lige skal have lavet et par stykker til. Jeg har også set en variation, hvor de to dele af papægget er sat sammen til et helt og så var der bundet en sløjfe rundt om.. det så også rigtig fint ud og den ide tror jeg skal afprøves..


Idag har jeg lavet beton æg, sammen med en god kollega. Jeg glæder mig til de tørrer, så jeg kan bruge dem i små stillebens hist og pist.


onsdag den 25. marts 2015

Glimt fra den lille terrasse

Forleden viste jeg billeder fra den lille terrasse bag udestuen - her kommer lidt flere. 


For der er nemlig også plads til en lille metalreol og lidt krukker.. 


 Drømmer om at sætte endnu flere krukker heromme, når det bliver lidt varmere..


Men lige nu er det helt fint med de få der er her.. 
I krukkerne her er det Allium. Det var nogle jeg købte sidste år i potter. De blev aldrig plantet ud, men det ser ud som om de kommer fint alligevel..


Det lille skilt er fra butikken og jeg synes det passer så fint ind her mellem forårsblomsterne..






mandag den 23. marts 2015

Fødselsdags fejring

Idag fylder datteren i huset 7 år.. "Mor, jeg er en stor pige nu - du har altså ikke nogen små børn mere.." hmm og suk! - store tøs ;0)



Vi smug startede med fejringen igår, hvor pigerne fra klassen var inviteret hjem til eftermiddags kage i bedste Disney "Frost" stil..


Kageprintet er købt hos "Hellebergs" - lige her


 Jeg har luret lidt hos Jeanett med bloggen ÆvleBævle - og fået nogle gode ideer og links :0)


"Snebolde" er købt hos Søstrene Grene


 























Vi havde dækket op med kage, lidt kys og frugtspyd. Hertil "Byg selv snemand" i slikpose og en bøtte sæbebobler til hver gæst - naturligvis med Frost pigerne ;0)

En rigtig hyggelig dag med en flok glade piger. Idag fortsætter fejringen med venindebesøg i eftermiddag og familien til kaffe i aften.. Findes der mon noget bedre end at holde fødselsdag :0)



Rigtig god dag


fredag den 20. marts 2015

Forårs stemning på den lille terrasse

Et af de eneste steder, vi har fået etableret en "rigtig" terrasse, er her bag ved udestuen, hvor jeg forleden viste billeder af sofahunden ;0) 


I virkeligheden var terrassen her i forvejen og det har den fået lov til at blive ved med. På sigt skal den også have en "make-over", men ikke lige nu.

Den er ikke så stor, men der er lige plads til cafesættet her..


 Det er her der er morgen og formiddags sol - et skønt sted at sidde med en kop kaffe..


Forleden fik jeg fyldt lidt forår i potter og krukker og jeg fik brugt endnu en af de fine gamle emalje kander, jeg fik af min mor - og jeg har besluttet mig - jeg beholder dem allesammen selv ;0)

mandag den 16. marts 2015

Sofahund

Egentlig skulle dette indlæg handle om noget helt andet. Men da jeg kom ind i udestuen, som jo også er vores arbejdsværelse, havde bassen her indtaget sofaen- og ja, så kom til at handle om ham istedet for de blomster og krukker på den lille terrasse, jeg netop havde taget billeder af ☺

- og nej, jeg nænnede ikke at skubbe ham ned. Men det er også det eneste sted han må ligge i sofaen - ellers er der vist ikke plads til andre, selvom han selv tror han er en lille chihuahua 😉

fredag den 13. marts 2015

Update på butiks udvidelse - og lidt postkort hjælp..

Så er det vist på tide med en lille update på butiks udvidelsen.

Her er nu kommet nyt loft og de gamle bjælker er  - næsten - renset fri for gammel kalk. 


De gamle bjælker i loftet er naturligvis bevaret og der hvor det har været nødvendigt at forstærke, er det også sket med en stor træbjælke, fremfor en jerndrager.
Væggene bliver pudset op og så kommer der nye døre og vindue i - og husker jeg rigtig, kommer de i næste uge :0)


Det går hurtigt fremad nu, hvor der ikke længere skal rives ned, men istedet bygges op og jeg er så småt begyndt at indrette butikken inde i mit hoved ;0)

En anden ting, jeg går og pusler lidt med, er små opstillinger i den nuværende butik. Opstillingerne tager jeg billeder af og bruger på butikkens Facebook side og på hjemmesiden - og så leger jeg lidt med tanken om at få lavet nogle postkort eller lignende, jeg vil lægge med ved mine kunders varer, når de har handlet i butikken eller i web- shoppen.
Et af billederne, jeg tænker på at bruge er dette:


 Hvad tænker I?


onsdag den 11. marts 2015

En dejlig plet

Et af de steder eller måske, dette tilfælde - ting, jeg holder meget af i haven, er den gamle jern bænk her.


I weekenden fik den også lidt forårs fornyelse og står nu og ser smuk ud, med sin fine gamle patina..
Tænk den bare stod gemt væk på udhuset loftet i vores gamle hus!

I bedet bagved står rhododendron og så satte jeg i sommers storkenæb, der meget gerne skulle brede sig til et frodigt blomstertæppe bagved - jeg krydser fingre ;0)

søndag den 8. marts 2015

Glimt fra "den hvide have"..

Ja, det lyder så fint, for i virkeligheden er her ikke særlig hvidt endnu - mere små pletter ;0)



Men det er altså i denne del af haven,  jeg forestiller mig der skal være en dominans af hvide planter..


I denne weekend har jeg puslet rundt hernede i krogen. Jeg har plantet et par krukker til med hvide hornvioler og hvide perlehyacinter.


 ..og så har jeg fået flyttet og delt lidt vintergækker.


Vi har en del vintergækker i haven. De står hist og pist som små hvide farveklatter. Idag fik nogle af dem så plads i det lille bed under træet her. 
Det var også her hvor jeg, i efteråret satte forskellige - hvide - forårsløg og også her jeg flyttede nogle Hosta hen.. 


Jeg er spændt på at se, når det hele vokser til - og om hostaerne kommer igen.. Jeg krydser fingre.

torsdag den 5. marts 2015

En kasse forår

Uhm! Der er forår i luften og det kribler i fingrene for at komme rigtig igang udenfor. Jeg har dog ikke nået at være så meget udenfor endnu, men til gengæld hygger jeg mig med en masse små "forårspletter" indendørs.


Trækassen her har I set før, men det er altså også en af mine yndlings, fordi den er så nem og hurtig at dekorere.. 


Denne gang er der kommet lidt forår i kassen i form af perlehyacint og vibeæg. Vibeæggene havde vokset sig lidt lange i potten og nu derfor fungerer som afskåret blomster istedet.


  I kassen ligger også et fint håndlavet påskeæg og lidt gæslinger..


..tror faktisk jeg skal have lavet lidt påskeæg her i weekenden, der er jo ikke så lang tid til ;0)

søndag den 1. marts 2015

De yndigste påskeophæng

Jeg viste et glimt af dem igår, men jeg bliver altså nødt til at vise dem igen idag - det er de fine metal ophæng fra Maileg jeg mener. 


  
Jeg er helt solgt - de er helt enkle og så alligevel så fine og yndige. Og så leveres de som et sæt med 6 i de fineste æsker.



De findes i to varianter - "Romantic" og "Gold".


 

"Romantic", her har påskeharen en lille pastelfarvet blomst på snoren og æggene har ligeledes en pastelfarvet kant. 



























"Gold" , her er ophængene helt enkle i hvid og lidt guld..

Hmm jeg kan ikke helt bestemme mig, hvilken variant jeg helst vil have, synes begge er vældig fine ;0)
Næsten uanset hvilken indretning eller stil man holder sig, tænker jeg de vil passe ind..



Hvad synes du?
- og ville du kunne vælge ;0)