tirsdag den 27. maj 2014

Vand i gårdhaven

I vores gamle hus havde vi en lille dam bagerst i haven. Det var hyggeligt at sidde og kigge i vandet og nogen gange, kan jeg godt savne det lidt. Men lige nu er der ingen planer om udgravning af dam i haven - måske engang om nogen år :0)

Til gengæld er der kommet vand i en gammel zinkbalje og i går da jeg og datteren var på planteskolen, købte vi en åkande og nogle guldfisk med hjem.

 
Jeg er spændt på om de kan klare det i baljen, eller må de flytte hjem i mine forældres havedam i stedet..

 
I gården er også solsengen kommet frem fra gemmerne.

  
Sengen er lavet af en stor aflang palle, hvor der ligger en madras. Det er skønt at ligge her i skyggen på en sommerdag og kigge ud over naboens hestefold - og nu altså også på fiskene..

 
Tæppet på sengen er et jeg lige har købt hjem til butikken. Det er lavet af gamle sarier og håndsyet i Indien. Hvert tæppe er unikt.. De er meget smukke hver især og jeg er svært fristet til at beholde dette :0)


Her til sidst, synes jeg lige jeg ville vise at det bestemt ikke kun er de tobenede, der er glade for solsengen..
Jeg havde kun lige lagt madrassen, før bassemanden her smed sig ned  - og han er ikke sådan lige at skubbe væk igen :0)

mandag den 26. maj 2014

Jeg skulle egentlig kun have græsfrø..

Men det blev altså til lidt mere, da jeg var forbi planteskolen idag!
Jo jo jeg huskede græsfrøene, men 3 pæoner og 3 stjerneskærm kom altså også med hjem. .
Faktisk kom der også lidt mere med- men det må I vente med at se til imorgen :-)

Jo det kan være fristende med sådan et besøg - kender I det?

torsdag den 22. maj 2014

Fordi grill sæsonen er nær..

Vi kan som de fleste andre rigtig godt li at grille - og med det vejr vi har i øjeblikket, ja så er det vel nærmest perfekt grill vejr :0)

Herhjemme er det primært Gårdejeren der styrer grillen - og det er helt ok, han er faktisk ret go' til det ;0)
Dog har han har længe brummet over manglende afsætningsplads til kød, krydderier og måske en kold øl.. Så derfor er jeg gået i gang med at lave et "afsætningsbord" til ham. Bordet står i det ene hjørne af den gamle gårdsplads - den vi er i færd med at omdanne til en lille gårdhave.

Jeg er ikke helt færdig med de sidste detaljer, men jeg fik alligevel lyst til at vise jer lidt billeder - håber I kan danne jer et indtryk..
(og som den opmærksomme læser nok vil opdage, er pudsning af vægge mv. højt på sommerens "to-do liste" )

 
Bordet er lavet af en gammel stalddør, der fungerer som bordplade og "stellet" er et gammelt skolebord.. Temmelig kedeligt med laminat bordplade - men selve understellet med de slidte jernben, passer bare super til den rå dør.
Når det er et afsætningsbord synes jeg det passer rigtig fint at det er lidt slidt og rustikt.

 
På bordet står en zink kasse med krydderurter - og en enkelt potte..tænker flere spændende sorter kommer til..
I mine gemmer fandt jeg også et par gamle sodavandsflasker med patentlåg. De har også fået en plads og skaber lidt fin stemning.
 
  
 
Til opbevaring af grillkul mv. har jeg på Gårdejerens værksted fundet en gammel trækasse, den skal dog lige tømmes først, men jeg tænker den er perfekt til formålet - og jeg har fået lov til at nappe den ;o)

 
Så nu er der plads til både kød, krydderurter og kolde øl..
 


mandag den 19. maj 2014

Træhytte #1

I januar havde sønnen fødselsdag - 9 år blev han - og han fik en fantastisk gave af sin mormor og morfar. Et gavekort på en træhytte, samt svævebane :0) Gavekortet kunne indløses når det blev forår og han og morfar skulle bygge hytten sammen..

NU er det forår - og i weekenden blev "Projekt træhygge" sat i gang ;0)
Her kommer lidt billeder..
 
 
Først skulle det helt rigtige sted findes. Herefter blev der sat stillads op, så de kunne arbejde sikkert..
Træhuset sidder 3 meter oppe - eller det vil sige gulvet er 3 meter oppe. Hertil kommer selve hytten, hvor der er en lofthøjde på 1,5 meter.. Jo sikkerheden skal være i orden i de højder ;0)
 
 
Herefter knoklede de på hele weekenden - kun afbrudt af drikke og spisepauser..
 
 
Søndag kom der tag på - og der blev selvfølgelig holdt et lille rejsegilde..
Der kom også vinduer i - 2 stk. Efter billedet herunder blev taget, nåede de faktisk også at sætte midlertidig afdækning på siderne, så man ( læs sønnen, for mor har ingen adgang - smiler..) sidde i tørvejr og hygge..

 
Behøver jeg sige det var en noget stolt - og træt knægt, der kravlede ned fra stigen søndag eftermiddag :0)

Næste gang de to tager fat, bliver det med sidebeklædning og tagpap. Jeg skal nok komme med opdatering om projektet..

 


søndag den 18. maj 2014

Glimt fra en dejlig St. bededagsferie

Mmm dejligt med en lille ferie. Her har vi stor-nydt dagene :0)

 
Vi startede torsdag med familie hygge og varme hveder hos mormor og morfar. Herefter er dagene blevet brugt til hyggestunder med gode venner - store og små ;0), åbent i Gårbutikken, små projekter i haven, opstart på stort projekt i haven (sønnen og morfar ) og nu i eftermiddag - indendørs hygge i tørvejr ;0)

Her følger lidt blandede billeder fra et par dejlige dage..

Først fra haven hos mormor og morfar:

 
 

 
 
Stemningsbillede fra Gårdbutikken..
 
 
 
..og til sidst et lille sneak peak på sønnen og morfarens projekt her i haven.. Mon nogen af jer kan gætte hvad de har gang i?

..ellers kan I kigge med i morgen, hvor der kommer et lidt længere indlæg
;0)
 
Håber I har haft et par dejlige dage derude..

tirsdag den 13. maj 2014

Den gamle bænk

Sidste år fik den gamle jernbænk her, ny plads i haven.
 
 
Bænken står lige i nærheden til "børnehjørnet". I bedet bag den plantede jeg fire rhododendron, der lige nu står med fine knopper .
Bedet begynder rigtig at tage form nu. Lige nu blomstrer Scilla, Judas penge og Storkonval - og sidenhen tager rhododendron forhåbentlig over.
Jeg mangler stadig at plante lidt blomster, der kan tage over efter dem. Men det skal nok komme..

 
 Lige nu nyder jeg bare den romantiske - og lidt "vilde" plet i haven :0)

 

søndag den 11. maj 2014

Der sker lidt i børnehjørnet

I det ene hjørne af haven, ligger det vi kalder "børnehjørnet". En hyggelig lille krog, hvor man kan lege lidt i fred :0)
I dag fik datteren og jeg plantet klematis ved gyngen og så fik vi gjort klar til flytning af sandkassen..
 
 
To smukke, sart lilla, klematis plantede vi ved gyngen. Jeg faldt for dem, da jeg var på Grønttorvet lørdag morgen - ingen tvivl, der måtte en kasse af dem med hjem.

 
Gyngen var her da vi flyttede ind - men den var godt gemt i buskadset, så vi måtte klippe lidt for at få den frem ;0) Selve stativet er langt fra kønt, men det håber jeg klematis'en råder bod på..

 
 
Jeg fik også ryddet en lille krog til i buskadset. Denne gang til sandkassen, så den er lige i nærheden af legehus og gynge. Det tror jeg hun bliver glad for.

Til højre i "sandkassehullet" gror der en anden klematis og så strækker hylden et par grene ind over som tag. Gynge "stativet" er placeret længere til højre.
Den anden gynge I kan se, er en "sansegynge" eller "redegynge" som den også kaldes. Den hænger i et stort birketræ på græsplanen og har fået en hule omkring sig - så her kan man også ligge og drømme sig væk. . Behøver jeg mon fortælle det også er et yndet tilholdssted :0)
 
 
Nu skal vi bare have købt lidt blomster (lyserøde, siger datteren ) til et par krukker - og skovjordbær ( sukker sønnen om ) og så bliver det rigtig fint.

tirsdag den 6. maj 2014

Selvsået skønhed

I går viste jeg billeder af tulipanerne i haven. Men en anden blomst, der lyser op i haven i øjeblikket er "Judas penge", der har sået sig selv flittigt flere steder i haven.

 
 Jeg synes den er rigtig smuk og kan godt li den sår sig selv og pludselig står der og "skaber romantik" i haven - og så er er det dejligt bare at kunne klippe løs til buketter ;0)

Den er da fin ik..

mandag den 5. maj 2014

Tulipaner ♥

Lige nu blomstrer tulipanerne i haven og lyser op med deres smukke farver.

 
I efteråret satte jeg disse tulipaner. Det var en blandet pakke og de er virkelig fine. Skal helt sikkert have sat nogle flere til efteråret.
Jeg har tidligere sat tulipan løg, men i efteråret var det første år jeg satte så mange ( og så kunne jeg i virkeligheden godt have sat lidt flere..)

 Havens tulipaner
 
 
Tulipanerne er ikke de eneste der sætter farve på haven lige nu - også scillaerne lyser op. De var her i haven, da vi flyttede ind og jeg synes de breder sig efterhånden, som vi får skabt mere lys i haven. Det gør bestemt ikke noget - de er også meget smukke og så er de fine i små buketter.

Tak for jeres kommentarer på indlæggene om vores ferie i Frankrig :0)
Flere af jer har spurgt til et link - men jeg må desværre skuffe jer, for jeg kan ikke dele det, da dem der udlejer lejligheden, kun udlejer til nogen de kender..
Men vi boede i Sainte Maxime og området dernede er meget dejligt og kan helt sikkert anbefales.

søndag den 4. maj 2014

Frankrig - sidste billeder i denne omgang

Her kommer lige lidt flere billeder fra vores ferie - og så er det også slut for denne omgang :0)

Denne gang er billederne fra "baghaven" til lejligheden..
 
 
Trappen her førte fra terrassen ( som I kan ane øverst i billedet ) ned til lidt mere "vild natur ".
Langs trappen var der ligesom nogle små "haver" i plateau -lidt svært at forklare, men håber I kan danne jer et indtryk på billederne.. 
 
 
 
Her voksede forskellige planter - blomster, store krydderurter. mv.
 
 
 
 
Her er vi for enden af trappen - på vej i "vildnisset". Børnene synes det var meget spændende at være på opdagelse her :0)
Spændende at se en anden type have.

Her til sidst bliver jeg lige nødt til at vise et billede havnen i Saint Tropez, der fik mig til at trække lidt på smilebåndet: 

 
Stolen her stod under de smukke blomstrende træer, med fuld udsigt over havnen og bådene.. lige til at sætte sig på og drømme hen.. Hvem vil ikke blive fristet af det :0)

I aften tænder vi lys..

Her til aften er der lys i vinduerne i stuen. .
Traditionen bliver holdt.  Selvom det er mange år siden, så bliver lysene stadig tændt.

Særligt sønnen er meget optaget af 2. verdenskrig i øjeblikket.  Oldemor kan fortælle om hvordan hun oplevede krigen og han og mormor har tidligere på året været i Mindelunden. En stor oplevelse for ham..
Så måske også derfor tænder vi lys- for at fortælle historien. .

Tænder du stadig lys?