lørdag den 30. november 2013

Adventsdekoration 2013 #1

Et lille smugkig på årets adventsdekoration..

Hvordan mon din ser ud?

Sneflokke kommer vrimlende..

..ok flok er måske så meget sagt, men ungerne og jeg er startet på en lille samling af snefnug i stuen..

 
Lillepigen har igen været sygdomsramt i denne uge ( er nu frisk igen..) og så er det altså meget hyggeligt med lidt "stille- stunder" og den kategori falder pladeplader jo fint ind under ;0)
Jeg har fundet inspiration på nettet -bl.a. på Hamas egen side, som du finder lige her
 
 
 Vi fandt mange fine mønstre - nogen lette andre svære ( selv for mor! smiler..)

 
Nu hænger fnuggene her i stuen og forhåbentlig bliver flokken udvidet lidt i løbet af december..
 
 
Idag står den på rengøring, juleoppyntning og adventsdekoration - regner med at vise billeder senere på dagen..
 
Rigtig god lørdag





mandag den 25. november 2013

Jule Give Away

..så nærmer tiden sig for d. 1. december og jeg er som bekendt allerede i julestemning :0)

Derfor sætter jeg gang i en lille jule Give Away, hvor du kan vinde denne søde jule pige mus.

Det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar til indlægget, hvori du beskriver hvordan du kommer i julestemning.
Du må gerne linke - men det giver altså ikke flere lodder ;0)

 
Jeg trækker en vinder d. 1.december
- HELD OG LYKKE
 
 
Psst. musen kommer fra min lille butik, som kan du læse mere om lige her, hvis du har lyst ;0)

søndag den 24. november 2013

Så blev indgangspartiet ved hoveddøren klar..

Ahh har brugt det meste af formiddagen til at "nulre" rundt udenfor og gøre juleklar.

Utrolig hvad sådan et par "krea-timer" kan gøre ved ens sindstemning ;0)

Både indgangspartiet ved hoveddøren og vognporten har fået en (tiltrængt ) tur..

Her følger lidt billeder fra hoveddøren:

 
Det gamle bord med pinjekogler, lys, krone mv.
 
Skøjterne som jeg var heldig at finde i genbrugsbutikken tidligere på året, er kommet op at hænge, sammen med et fint lille skilt, gran og kogle..
 
Blomster skal der til
-julerose og hyacint
 
Alt i alt en fin lille opstilling, der byder gæsterne velkommen :0)
 
Hvordan ser der ud ved din hoveddør?


lørdag den 23. november 2013

Julepyntet vindue i køkkenet..

Så er jeg officielt helt startet - ikke noget snigeri  - næh nu gjorde jeg det..
-og med kun en måned til juleaften (næsten ) og en uge til 1.dec. og advent, er det vel også ok ;0)

Jeps - det er igen julepyntning der er på programmet - indendørs vel at mærke..

 
Hylden der hænger ved vores spisebord er kommet under en lille jule make-over.

 
 
Nu er der pyntet med et gammelt vindue, lyskæde, lygte, søde nisser fra Maileg ( som jeg nok bliver nødt til at udvide samlingen lidt af i år..)
 

 
- og selvfølgelig en hyacint og et lille juletræ..

Synes det ser rigtig hyggeligt ud. Jeg var dog lidt nervøs for Gårdejerens reaktion, når han så endnu et vindue havde fundet vej indendørs! Meen han synes faktisk det så hyggeligt ud :0)..(måske har han bare opgivet hi hi..)

 
Lillepigen har det lidt bedre i dag, men den står nok stadig på indendørs aktiviteter ;0) Så mon ikke vi kaster os over lidt mere julepyntning i dag..
 
Hvad har I af planer her i weekenden?

fredag den 22. november 2013

Hjemmedag

Jeg har fået en uventet "fridag" idag..
Lillepigen er nemlig syg! Så nu står den på sofahygge det meste af dagen ;-)

God weekend derude.

søndag den 17. november 2013

Når mørket falder på..

bliver der tændt lys i gården..

 
For nogen dage siden kom den første lyskæde op og i weekenden her fik vi ryddet lidt op udenfor og jeg fik lavet lidt små opstillinger i gården..

 
Den gamle lygte blev frisket lidt op med en metalstjerne og lidt mos i bunden.
Sammen med en lidt mindre lygte, en hyacint, et lille juletræ, gran og kogler, skaber den en skøn (jule)stemning i gården..
 
 
 
Havebordet fik også en lille "overhaling", med gran ( som nok lige skal fastgøres, hvis der skulle komme lidt blæsevejr ), samt en bakke med lys, kogler og flere hyacinter.. kan man mon overhovedet få for mange hyacinter - jeg tror det ikke ;0) De er bare så fine at have stående udenfor og så koster de ikke en formue..

 
 
Nu mangler der bare lige at blive frisket lidt op (læs julet..) ved hoveddøren og i vognporten, så er vi klar til de mørke aftener :0)

God aften derude
 
 
Forresten havde jeg første åbningsdag i butikken idag - JUBII
 
Hvis du har lyst kan du se billeder fra min lille butik lige her
- og selvom jeg ikke har netbutik, er du velkommen til at sende mig en mail, hvis der er noget der skulle friste og du ikke lige bor i nærheden ;0)

tirsdag den 12. november 2013

Så gik den ikke længere..

...det første lille juletræ har sneget sig indendørs.
Jeg kunne ikke lade vær'.. tror det er alt det julemusik og stads fra weekenden, der har påvirket mig ;0)

 
Det lille træ har selskab af et lille lys i kageform og af osteklokken fyldt med fyrkogler og et lille stjernebånd på toppen..
 
 
I dag har der været gang i stearinlysene herhjemme - tiltrængt på sådan en gråvejrsdag..
Den første lyskæde er også kommet op udenfor - det ser hyggeligt ud.. Tror jeg skal have en mere op i morgen..


God aften til jer der læser med :0)

mandag den 11. november 2013

Jeg puster lige ud..

..og nyder et par times ro herhjemme. Begge børn er til sport og Gårdejeren er på vej hjem fra arbejde.. Det er egentlig meget rart - og lidt tiltrængt, hvis jeg skal være ærlig, efter weekendens julemarked :0)
 
Det var en hyggelig oplevelse, med et ok salg. Jeg fik en del søde kommentarer om min stand og varerne, fik delt en masse visitkort ud og hilst på en masse mennesker - bl.a. Lise med bloggen Halager - sjovt at møde hinanden og få sat ansigt på.. Tak fordi du kiggede forbi Lise :0)
 
Jeg har havde fået en fin plads, lige ved en af de store lysekroner
 
 
 ..og de hvidkalkede vægge dannede en fin baggrund..

 
Jeg havde ca. 9 m2 at "boltre mig på", men synes jeg fik udnyttet pladsen fint..

Her kommer lidt flere billeder.. 

 
 
 
 
 
Det var det sidste om julemarked fra mig i denne omgang ;0) - og mor hvis du læser med her - så tak for hjælpen og godt selskab hele weekenden..

Nu vil jeg gå ud og lave lidt mad til familien, der nu snart er på trapperne..

Håber I har haft en dejlig weekend

fredag den 8. november 2013

Aftenåbent på grønttorvet

Onsdag aften var jeg til aftenåbent  på Grønttorvet.
Her kunne man hente inspiration til julens dekorationer og samtidig købe blomster og materialer - ligesom man normalt ville gøre det om morgenen.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det var hyggeligt! måske har jeg haft for store forventninger.. Det var ihvertfald en smule anderledes end jeg havde forestillet mig - desværre.
Der var SÅ mange mennesker - og en masen og skubben uden lige.. Jeg tror jeg holder mig til at komme om morgenen som jeg plejer ;0)
 
Når det så er sagt, fik jeg købt nogle lækre sager med hjem til butikken og det kommende julemarked på Gavnø slot i weekend.
 
Jeg fik også taget nogle billeder, som jeg gerne vil dele med jer..
 
De første to her er fra Roskilde tekniske skole, der havde en stand, i dagens anledning.
 

Her en flot adventsdekoration..
 
..og en sjov ide med dekoration i et bakkebord..
 
 Der var også et par andre steder, man kunne hente lidt inspiration..

Dekorationen her, synes jeg er så yndig..
Måske som værtindegave :0)
 
God måde at udnytte træstubbe på - måske nogle af træerne der væltede i den første efterårs storm kan bruges..
Jeg har i hvert fald sat Gårdejeren på opgaven ;0)
 
 
I dag står den på de sidste forberedelser til julemarked på Gavnø i morgen.
 
Rigtig god dag

onsdag den 6. november 2013

Flere kogler..

..denne gang i trækassen på sofabordet..

 Næsten julestemning - og så alligevel ikke :0)

Almindelige grankogler..
 
En lille grøn sag  - gik udenom juletræerne, selvom de var fine..
 
Flere lærkekogler..
 
..og lys..
Jeg er rigtig glad for jeg købte denne trækasse, for den kan varieres efter årstidernes skiften mv. og der skal ikke så meget til, før det ser fint ud..
 
 
Min ugentlige fridag har i dag været brugt til klippe klistre hygge med datteren herhjemme - skønt!

I aften skal jeg til aftenåbent på Grønttorvet og blive juleinspireret.. Håber at få taget lidt billeder, jeg kan dele med jer :0)
 
God eftermiddag

lørdag den 2. november 2013

Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget...!

..er det ikke sådan man siger :0)

 
Mandagens storm har i hvert fald gjort det lidt lettere at komme til lærkegrenene ;0)  Jeg har fået samlet nogle stykker. Nu står de her og pynter ved siden af lysene - hyggeligt på sådan en regnfuld lørdag.

 
Dagen er primært blevet indendørs - som sædvanligt til dagligdags praktiske gøremål, men jeg er også i gang med at forberede mig til næste weekend.
Der skal jeg nemlig deltage i mit første julemarked - på Gavnø slot ved Næstved. Du kan læse mere lige her.. 
Faktisk er der også julemarked på Gavnø i denne weekend, men jeg har altså kun tilmeldt mig næste weekend..
Jeg glæder mig, men har også lidt sommerfugle i maven - "hvordan skal det mon gå..", "får jeg solgt noget..", "hvad nu hvis jeg ikke har nok varer med" osv. osv.. Men sådan skal det nok bare være ik' :0)

Julepuden på billedet herunder, er en af de ting jeg har med.. Er faktisk selv lidt vild med den og overvejer at beholde en enkelt..


Derudover har jeg forskelligt andet brugskunst med, lys, blomster og lidt smådekorationer - bl.a. den lille værtindegave her, som jeg også lavede sidste år..

 
Det er svært ikke at komme i julestemning og jeg har næsten også lyst til at pynte lidt op - men indtil videre nøjes jeg altså med lærkegrenene :0)
 
Hvad med dig - har du prøvet at være på julemarked?
 
..skulle du i øvrigt have lyst til at lægge vejen forbi Gavnø i næste weekend, kan du jo lige kigge forbi og sige "Hej" - det kunne være hyggeligt :0)

Du kan printe rabatbilletter ud lige her